GaardeErhverv har eksisteret

i mere end 50 år 

  

Medarbejdere i København

 

Medarbejdere i Jylland

Forside  >  Om Gaarde  >  Historie

Vores historie 

 

GaardeErhverv A/S er en af de ældste og mest erfarne ejendomsmæglervirksomheder i landet.

 

Vi arbejder med udlejning, salg og vurdering af fast ejendom for virksomheder – lige som vi rådgiver om investering i både bolig- og erhvervsejendomme. Det har vi gjort gennem mere end 50 år. Vi kender derfor markedet til bunds, og vores kunderelationer og forretningsforbindelser bygger på en høj grad af tillid og loyalitet. Det oprindelige selskab Gaarde A/S – som blev etableret i 1956 – overtog i 2002 virksomheden Eriksen Erhverv A/S og styrkede dermed sin position på markedet. De to virksomheder var hver især to stærke aktører i branchen, og sammenlægningen skabte et solidt og spændende fundament for de seneste års vækst.


Den 1. januar 2009 indgik GaardeErhverv A/S et samarbejde med den internationale kæde Engel & Völkers Commercial, som er repræsenteret i 35 lande og på 4 kontinenter. Vi har nu over 3.300 kollegaer worldwide og 42 erhvervsafdelinger på 3 kontinenter.
 

Vi skaber resultater

Vores filosofi er enkel og entydig. Vi skaber resultater for vores kunder på et højt fagligt og kvalitetsmæssigt niveau. Det gør vi gennem realistiske vurderinger, en optimal pris for ejendommen til færrest mulige omkostninger - samt hurtig formidling til den rigtige pris og vi følger sagen helt til dørs.

 

Vi er landsdækkende og har desuden internationalt samarbejde og netværk

GaardeErhverv Engel & Völkers har afdelinger i både København og i Fredericia – og vi er derfor i stand til at operere i hele landet. Virksomheden beskæftiger i alt 12 kompetente medarbejdere med en bred uddannelsesmæssig baggrund.


Vores kunder har mulighed for at trække på både vores indenlandske ekspertise og på den store kapacitet, kocernen kan tilvejebringe gennem deet internationale samarbejde og netværk.
 

Vi er uafhængige

Hos GaardeErhverv Engel & Völkers får kunderne med garanti en uvildig rådgivning. Vi har nemlig ingen interessefællesskab med kæder, banker eller forsikringsselskaber. Vi tror på uafhængighed og kompetence som det rette fundament til at sikre vores kunder den bedste rådgivning og betjening.

 

Vi er fagkyndige

Vores medarbejdere er blandt de bedst uddannede og mest erfarne på markedet. Alle ledende medarbejdere er enten uddannede indenfor den finansielle verden eller statsautoriserede ejendomsmæglere, og flere nøglemedarbejdere er valuarer. Vi fungerer som lægdommere i flere retskredse – og er af Justitsministeriet udpeget som særlig fagkyndig i tvangsakkorder.

Svanemøllevej 17, 2100 København Ø
Prinsessegade 95, 7000 Fredericia
7020 4711
 
ge@gaarde.dk
 
Sitemap 
 
Print